Ofte stillede spørgsmål

Her finder du vejledninger, og svar på en del af de spøgsmål du måtte have til brug af cloud løsningerne.

Generel - Dansk (2)

2FA, Two-Factor Authentication, 2 faktor godkendelse, TOTP, HOTP, er alle navne for et ekstra sikkerhedslag til godkendelse når du logger på fx din mailkonto.

Der findes mange forskellige slags, og den du kender bedst er nok NEM-ID. Ideen er at du skal have et brugernavn, en kode og noget fysisk for at kunne logge på. Det kan være en nøgle, et nøglekort, eller en app på din telefon, hvor du enten kan godkende, eller aflæse en kode som du taster ind, når du logger ind, som et ekstra sikkerhedstjek.

Uden alle 3 dele, har man ikke adgang til dine data.

Vi anbefaler at du bruger 2FA alle de steder det er muligt.

De fleste større virksomheder tilbyder muligheden for at bruge 2FA. Herunder Facebook, Google, Microsoft. Har du et wordpress site, er det også muligt at installere add-ins hvor du får muligheden for at tilføje et ekstra lag af sikkerhed.

Programmer til TOTP (Time-Based One Time Passwords):

  • Google Authenticator
  • Microsoft Authenticator
  • DUO Authenticator

Hardware Keys (FIDO2, U2F, Smart card):

  • YubiKey
  • Google Titan
Category: Generel - Dansk

For at få en forståelse af hvad cookies er, og hvordan de påvirker dig, og din oplevelse af internettet, kan vi starte med en lille øvelse.

Hvis du bruger Google Chrome, eller en Chrome-basseret browser, gå til chrome://settings/clearBrowserData – og slet alle browsing data. Genstart Chrome og gå til google.dk, og søg efter “VW Passat” – Genstart herefter igen browseren, og gå til fx newz.dk, eb.dk, eller en anden side der ofte viser reklamer.

Hvad ser du? – Formentlig masser af reklamer, som omhandler VW Passat, og biler generelt.

Hvor ved reklamedistributørene fra at du måske kunne være interesseret i VW passat?

Da du lavede en søgning på det på google, blev der gemt en lille tekstfil på din computer, som gemmer data om hvad du har søgt efter. Derefter kan de målrette annoncer der kan være af interesse for dig. Denne data kan også være indhold om hvilke hjemmesider du besøger, og hvad du har søgt på. Som oftest er dette ganske uskadeligt, det er jo blot reklamer, men hvad nu hvis du søger efter en gave til et familiemedlem, og vedkommende også bruger samme computer som dig, så er sandsynligheden for at vedkommende vil se reklamer, for den gave du har søgt efter, ret stor.

Cookies bruges også til mange andre lidt mere uskadelige ting. Her på siden bruger vi dem fx til at holde styr på hvilken side du er på, hvilket sprog du har valgt, og om du har accepteret at vi nu også bruger de cookies.

På hjemmesider hvor du kan handle, bliver de ofte brugt til at holde styr på hvor du er i en given bestillingsprocess, og hvad du har i din indkøbskurv.

Så er cookies skadelige?

Det kommer an på formålet. Som udgangspunkt er de ikke, de udfører ikke nogen handling på din computer. Men dine fordspor på internettet, hjælpes godt på vej af disse filer.

EU Cookie lovgivning

Du har sikkert set dem på næsten alle hjemmesider du kommer ind på, og for det meste kan du ikke komme videre før du har accepteret brugen af cookies.

EU har lovbestemt at man på hjemmesider der benytter cookies, skal oplyse om formålet med cookies, hvad de bruges til og hvordan de bruges på den enkelte side. Det sammen med GDPR lovgivningen, giver rigtig meget information, du som bruger skal forholde dig til.

Udgangspunktet er rigtig godt, for du som bruger af internettet, får bedre styr på hvor dine data bliver gemt, og hvordan de bliver håndteret. Du har et aktivt valg, og rettigheder. Desværre kan det ofte blive uoverskueligt at gennemskue hvad betydningen for dig som bruger er.

Du slipper ikke helt for cookies, men nu ved du hvad det i sin grundform er, og hvad de har af betydning for dig.

Mere information

Se eventuelt erhvervsstyrelsens bekendtgørelse for oplysning af brugen af cookies på hjemmesider her.

Category: Generel - Dansk

Load More